Teknisk Supporter på spændende el-teknik.

Kan du lide el-teknik?

Vi leverer brændselsceller, on-board energisystemer til køretøjer, invertere til off-grid løsninger, genopladelige lithium batterier mm. til danske og europæiske kunder

Kan du lide at hjælpe?

Hos AWILCO ønsker vi at hjælpe kunderne til den bedste oplevelse omkring det produkt, de har købt.

Vi er i hastig udvikling og søger derfor en kollega til primært at varetage teknisk rådgivning og support/reklamationshåndtering på vore produkter. I tæt samarbejde med afdelingens sælgere, som ofte er ude af huset, vil du være en del af en spændende hverdag med industrielle elektronikprodukter, der anvendes i et hav af interessante installationer som køretøjer, havbøjer, vindparker mv. Vi ønsker at give kunderne den bedste support, gode råd, vejledning og hjælp omkring vores produkter.

Din profil: Du har teknisk baggrund – det kunne være elektriker, radiomekaniker eller lignende, og du har lyst til at omsætte din viden til reelle løsninger for kunderne, som primært befinder sig i Norden og Europa. Grundlæggende forståelse med spænding og strøm er en nødvendighed. Praktisk erfaring med montering af el-teknik er en fordel men ikke en nødvendighed. Vi sørger internt for produktspecifik oplæring.

Opgaverne løses primært fra virksomhedens adresse men kan også indebære besøg hos kunder og op til ca. 10 årlige overnatninger. Opgaverne strækker sig over kundekontakt med rådgivning eller hjælp til fejlretning/reklamationshåndtering på løsninger og installationer, support til afdelingens sælgere omkring produkter, håndtering af evt. produktreklamationer, planlægning af evt. monteringsopgaver her i virksomheden, hands-on arbejde i nogen af monteringsopgaverne, bistå i vores produktion når der er behov, foretage incoming inspection på visse produkter, kontakt til udenlandske leverandører for at finde den bedste løsning samt en række andre forefaldende praktiske og administrative opgaver.

Profil:

  • Du har forståelse for og evt. erfaring med el eller elektronik
  • Du kan lide at hjælpe kunder til de rigtige løsninger
  • Du er energisk, udadvendt og serviceminded
  • Du er klar til at hjælpe og supportere kunderne via telefon, e-mail og andre medier
  • Du kan lide at bruge hænderne til montering når det kræves
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, kendskab til svensk og norsk vil være en fordel
  • Du er erfaren bruger af MS Office
  • Du kan arbejde selvstændigt – og i tæt samarbejde med dine kolleger
  • Du befinder dig godt i en dynamisk hverdag med mange forskellige opgaver

Send din ansøgning med relevante bilag til denne email adresse: ansogning@awilco.dk

Ansøgningsfrist: Åben: Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, vi venter dog gerne på den rette.

 

AWILCO er en etableret virksomhed med et stærkt team, og vi har fokus på kvalitet i produkt og proces samt kunderelationer. Vores hverdag er meget dynamisk og derfor favner de daglige opgaver bredt. Vi er beliggende i landlige omgivelser 30 km syd for København, og med kun 2 km til E20/E47 er vi centralt placeret. Læs mere om os og vore produkter her på vores hjemmeside.